Jeg har i dag overstået endnu en lang dag i Odense, hvor jeg tilbragte de første 15 timer af dagen (fra kl. 00 af, ikk?) sammen med Julze og hende pigen der hoster ret meget.
Det har været ret hyggeligt, selvom Julze tog hjem ved 11:30 tiden og efterlod mig med hende pigen der hoster ret meget, hvilket betød at vi tog i gågaden. I gågaden fandt jeg ud af at Stereo Studio ikke har Bennys Badekar på lager normalt, men ekspedienten (som overhovedet ikke kiggede på mig) sagde at hun godt kunne bestille den hjem, så det sagde jeg at hun skulle gøre. Jeg er ikke helt glad for Stereo Studio efter den oplevelse.
Efterfølgende ville hende pigen der hoster ret meget kigge på tøj til en fest samme aften, og jeg var derfor nødsaget til at følge med grundet mine gode manerer, og mangel på bedre at lave. Det er generelt sjovere at være social end det er at sidde på facebook eller andet i den dur.
Det var dog ikke helt dårligt, for på vejen tilbage fra Stereo Studio så vi Andreas Ordbjerg fra Them Socks rende rundt og synge i gågaden, hvilket var en ret cool oplevelse, for jeg er ret stor fan af dem. (Stemmer for at de skal tilbage på VG!)
Andreas rendte rundt i et hvidt jakkesæt med hans seje slidte sorte top-hat på, og var generelt awesome. Jeg misunder ham pænt fucking meget for at være så sej.
Og det var sådan cirka alt det seje jeg har oplevet i dag. Nogle gange misunder jeg mig selv for at være så sej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar